
BallerupBiatlon - Skiskydning i løbesko
Dato
17.5.2025
Sted
Ballerup, Denmark
Pris
- DKK
Distance
7.5 km
Højdemeter
0 m
Underlag
Asfalt
Beskrivelse
Skiskydning i løbesko - Åben Enkeltstart Du har garanteret set det på TV. Skiskytterne, der dyster på langrend og skydning. Puls og koncentration, intensitet, spænding og ekstrem konkurrence. Nu er muligheden her for selv at prøve kræfter med sporten. Vi skifter skiene ud med løbesko. Men ellers er alt andet nøjagtig det samme. I kan både deltage som øvede biatleter og som helt nye, der bare vil udfordre hinanden i en anderledes spændende løbekonkurrence. Lørdag den 17. maj 2025 (Øvede biatleter) fra kl. 12:00 Søndag den 18. maj 2025 (Intro klasser) fra, kl. 8:30 Adresse: Ballerup Skytteforning, Råmosen 40, 2750 Ballerup Konkurrencen afvikles som enkeltstart, hvor der løbes 5x1,5km og skydes 4 serier af 5 skud. Hver forbier straffes med en strafrunde på 70 m. Der skydes med biatlon rifler cal. .22. Det er et våben, som alle kan håndtere med lidt kyndig instruktion og hjælpemidler. Der serveres lidt frugt til at få energien tilbage ved målstregen. Eventet er uformet således alle over 15 år kan deltage. Der er personlig introduktion til konkurrencen og instruktion i skydning forud for løbet. Rifler og udstyr stilles til rådighed til alle i Intro-klasserne. Man behøver blot almindeligt løbetøj tilpasset vejret. Bemærk at løbet er en enkeltstart, hvor man får tildelt en starttid i løbet af dagen. Deltagelse i løbet for øvede den 17. maj 2025 kræver erfaring med stående skydning, adgang til eget ('låne'-)våben og tilknytning til en biatlon eller skytteforening i Danmark eller udlandet. Distancer og skydninger Intro-klasser : Hver deltagter løber 5x1,5km; Skydning 4x liggende m/u støtte og rem; Strafrunder 70m. Øvede-klasser : Hver deltagter løber 5x1,5km; Skydning: Lig, Stå, Lig, Stå u. støtte; Strafrunder 70m. Senest lørdag den 10. maj 2025 klokken 17:00 efter først til mølle princippet. Deltagermax 250 for Intro Intro: 270,- kr. deltagergebyr + 30,- kr. ammunition. (300,- kr) Øvede: 150,- kr. deltagergebyr Deltagerprisen for Intro er inklusiv ammunition, indledende instruktion, lån af alt nødvendigt udstyr inklusiv våben, personlig assistance på skydebanen, vandpost, frugt og live løbstider. Hvis du kender nogen, som du gerne vil starte sammen med, skal I bare sørge for at tilmelde jer med det samme "klub/firma" navn. Vi forsøger at lægge jer i samme introgruppe og lade jeres starttid være så samlet som muligt. Vær opmærksom på, at vi ikke på forhånd kan garantere start en bestemt tid på dagen og at der ved fuldt deltagerantal vil blive fordelt starttider hen over hele dagen. Eftertilmelding Det vil være muligt at eftertilmelde sig på løbsdagen, hvis der er ledige pladser eller er kommet afbud. Det koster 350 kroner pr. deltager for Intro og der betales via Mobilepay på dagen. Vil du vide mere om "Skiskydning i løbesko"? Så er du velkommen til at sende en e-mail til kontakt@ballerupbiatlon.dk eller ringe til: Peter Thøysen (29 72 36 61) Martin Funk Larsen (26 31 08 76)