Bannerbilde for løpet

Egholm Slotsløb


Dato

20.9.2025

Sted

Kirke Hyllinge, Denmark

Pris

- DKK


Distance

3, 5, 8.3 km

Højdemeter

0, 0, 0 m

Underlag

Sti/Terræn


Beskrivelse

Egholm Slotsløb blev løbet første gang i september 2022 i forbindelse med markeringen af 10-års jubilæum for KHIF Løb & Powerwalk – det blev en succes og i 2025 kan vi for fjerde gang afholde løb i omgivelserne ved Egholm slot, vi glæder os til at byde dig velkommen. KHIF Løb & Powerwalk er en selvstændig afdeling under Kirke Hyllinge Idrætsforening, hvor fællesskabet om bevægelse altid er i fokus. I samarbejde med ”Kaiser Sport” inviterer vi igen løbere og powerwalkere til motionsløb i skovene ved Egholm Slot. Alle kan være med uanset alder og kondital, der er ruter for enhver smag. Det giver alle en god mulighed for at få skovbund under skoene. Stierne er forholdsvis brede men har samtidig et terræn, der kan være udfordrende. Den lange rute byder også på flot udsigt over mark og fjord. Start og mål er ved hovedporten ind til slottet. Alle distancer er med tidtagning via Sportstiming/DGI. Ruterne Som navnet siger, finder løbet sted i og omkring det naturskønne Egholm Slot og Museum, som ligger i Hornsherred omringet af en lille lund, tæt på mose og eng. I forbindelse med motionsløbet har ejeren åbnet Slotsparken, så vi skal løbe/gå på små og store skovstier, gennem den smukke have og følge den vandfyldte voldgrav rundt om Egholm Slot. Der er følgende ruter: Børn 3,0 km., Løb: 5,0 km. og 8,3 km. samt Powerwalk: 5,0 km. Ruterne er afmærket med hver sin farve og der vil stå vejvisere på ruten, så alle kan finde rundt. På ruten vil der være opstillet et vanddepot. Når du kommer til Egholm Slot, skal du henvende dig til indskrivningen og få udleveret dit startnummer med indbygget chip. Kl. 09:45 starter vi med fælles opvarmning - så kom i god tid så du kan nå at være med. Der vil være mulighed for at parkere foran eller i gå afstand på nærliggende mark. Lad parkeringsvejlederne hjælpe dig til en plads, så tiden udnyttes bedst muligt. Vi opfordrer til samkørsel og til alle der bor i nærområdet, kan du overveje cyklen. På løbspladsen er der salg af kaffe/te, kage, øl og vand. Når du kommer i mål, vil der være vand, saft og frugt. Efter løbet er der medalje, præmieoverrækkelse og lodtrækningspræmier. Der er i området opstillet toilet-vogne. Det er desværre ikke muligt at medbringe hund på løbe- og powerwalk ruterne.